Fløde

Piskefløde har typisk et højere fedtindhold og kan piskes til skum. Madlavningsfløde er magrere og beregnet til varme retter, men den kan ikke piskes til flødeskum.

Ja, især hvis den koger kraftigt eller varmes hurtigt op. Hæld fløden i til sidst, og lad saucen simre blidt i stedet for at bulderkoge; syrlige ingredienser som citronsaft kan også få den til at skille.

Ja, men efter optøning kan den blive grynet og skille, så den egner sig bedst til supper og saucer frem for flødeskum. Optø den i køleskabet, og rør eller ryst den godt før brug.

Opbevar fløden i køleskabet, og luk kartonen godt efter brug. Følg holdbarhedsanvisningen efter åbning, og kassér den, hvis den lugter surt eller har ændret udseende.

Fløde giver fylde i kartoffelmos, svampesauce og cremede supper, og den bruges i desserter som panna cotta og risalamande. Pisket fløde passer også til kage og frugt.

Madlavningsfløde kan erstatte piskefløde, hvis saucen ikke skal piskes. Til en tykkere, syrligere sauce kan du bruge cremefraiche; rør den i ved lav varme, så den ikke skiller.

Piskningen indarbejder luft, mens fedtet danner et netværk, der holder på luftboblerne. Kold fløde og en kold skål gør det lettere at få et fast skum; stop, når skummet holder formen, så det ikke bliver grynet.