Fløde

Nej. Piskefløde med højt fedtindhold kan piskes luftig; madlavningsfløde og kaffefløde har som regel for lidt fedt. Brug fløden iskold, og stop, så snart den danner bløde toppe — pisker du for længe, bliver den grynet og kan blive til smør.

Skru ned, før du rører fløden i, og lad saucen simre blidt i stedet for at bulderkoge. Madlavningsfløde tåler typisk varme bedre end piskefløde; tilsæt den til sidst, og rør under opvarmningen.

Ja, men efter optøning kan den blive grynet og skille, så den egner sig bedst til varme retter frem for piskning. Frys den i små portioner, tø den op i køleskabet, og rør eller blend den glat før brug.

Fløde giver fylde i kartoffelsuppe, svampesauce og pastaretter og indgår i desserter som panna cotta og is. Den kan også røres i kartoffelmos eller hældes over bær.

I kolde dressinger og dip kan cremefraiche ofte erstatte fløde, men den er syrligere og tykkere. I en varm sauce skal den tilsættes ved lav varme, da den lettere skiller; til piskefløde eller flødeskum er den ikke en direkte erstatning.

Piskefløde har normalt mere fedt og kan piskes til flødeskum, mens madlavningsfløde er beregnet til saucer og supper og ofte ikke kan piskes. Piskefløde indeholder 30 g fedt pr. 100 g, mens madlavningsfløde indeholder 15 g.

Opbevar fløden i køleskab, og luk kartonen tæt efter brug. Følg holdbarhedsanvisningen efter åbning, og kassér den, hvis den lugter surt eller har klumper, som ikke forsvinder ved omrøring.

Ja, fløde er høj i A-vitamin: den indeholder 293 µg pr. 100 g. En skefuld giver dog kun en lille portion.