Gul peberfrugt

Vælg en, der føles tung i hånden og har glat, spændstig skal uden bløde pletter eller rynker. Stilken må gerne være grøn og frisk, ikke tør eller mørk.

Skær toppen af, træk kernehuset ud, og skær de hvide ribber væk, hvis du vil have en mildere smag og pæne, ensartede stykker. Skyl eventuelle løse kerner ud under koldt vand.

Skær den i strimler, og steg dem i lidt olie ved middelhøj varme i 5–7 minutter, til de er møre med lidt bid. Tilsæt salt mod slutningen, så peberfrugten ikke afgiver væske for tidligt.

Opbevar den hel og uvasket i køleskabets grøntsagsskuffe; så holder den sig sprød længere. Når den er skåret, lægger du stykkerne i en tætsluttende beholder og bruger dem inden for få dage.

Den søde, milde smag passer godt med tomat, løg, feta og oliven. Brug den rå i salat eller fyld den med ris, krydderurter og ost, og bag den ved 200 °C, til den er mør.

Ja, du kan som regel bytte dem direkte i salater, gryderetter og fyldte peberfrugter. Gul peberfrugt smager mildt og sødt, mens rød peberfrugt ofte er lidt sødere; rød peberfrugt indeholder 34 kcal pr. 100 g mod 35 kcal i gul peberfrugt.

Botanisk er den en frugt, fordi den udvikles fra blomsten og indeholder frø. I køkkenet regnes den som en grøntsag og bruges især i salte retter.

Ja, gul peberfrugt kan spises rå; skyl den, fjern stilk og kernehus, og skær den i stave eller tern. Den er sprød i salater og som snack med dip.