Gær

Frisk gær er en fugtig, smuldrende blok, mens tørgær er granulat med længere holdbarhed. Frisk gær røres typisk ud i væske; tørgær kan ofte blandes direkte i melet, men følg anvisningen på pakken.

Smuldr gæren i en skål, og rør den ud i lidt af væsken fra opskriften. Væsken skal være lunken, omkring 30–37 °C; for varm væske kan slå gæren ihjel.

Ja. Brug som tommelfingerregel cirka en tredjedel så meget tørgær som frisk gær målt i vægt; en pakke tørgær på 7 g svarer omtrent til 25 g frisk gær.

Opbevar frisk gær i køleskabet, pakket ind, og brug den inden udløbsdatoen. Den skal være fast og smuldre let; kassér den, hvis den er slimet, misfarvet eller lugter ubehageligt.

Ja, men den kan miste noget af hæveevnen. Frys den i små portioner, tø den op i køleskabet, og rør den ud i lunken væske, før du bruger den.

Dæk dejen til, og lad den hæve ved stuetemperatur, til den omtrent er fordoblet i størrelse; det tager ofte omkring en time. Et køligt rum eller en tung dej med meget fedt og sukker forlænger hævetiden.

Ikke direkte: bagepulver hæver hurtigt og giver ikke den seje, elastiske krumme eller den gærede smag, som gær giver. Det fungerer bedre i hurtige brød og scones, hvor opskriften er lavet til bagepulver.

Gær bruges især til brød, boller, pizzadej og søde gærdeje som kanelsnegle. I pizzadej giver en lang, kølig hævning mere smag end en hurtig hævning på køkkenbordet.