Muscadine vindruer

Skyl dem, og bid eller klem frugtkødet ud gennem skindet. Skindet er tykkere end på almindelige vindruer, og frugten har ofte store kerner, som du kan spytte ud.

Modne druer løsner sig let fra stilken og dufter sødt. Farven afhænger af typen: de kan være grønne, bronzefarvede eller mørklilla, så brug også duften og hvor let de slipper stilken.

Opbevar dem tørre og uvaskede i køleskabet, gerne i en åben eller perforeret beholder, så fugt ikke samler sig. Skyl dem først lige før spisning, og fjern druer med mug eller bløde pletter.

Ja. Skyl dem, tør dem grundigt, og frys dem i ét lag på en bakke; kom dem derefter i en frysepose eller beholder. Frosne druer er gode direkte fra fryseren eller optøet i grød og bagværk.

De tykke skind og kerner gør dem velegnede til syltetøj, gelé og saft. Til syltetøj kan du koge druerne, til de brister, si kernerne fra og koge frugtkødet videre med sukker, til det tykner.

Prøv dem med lagret ost, nødder eller yoghurt; deres sødme og markante skind giver godt modspil til salte og cremede smage. Halverede druer kan også vendes i en grøn salat.

Muscadine-druer er en anden drueart end de almindelige vindruer, og de har typisk tykkere skind, større kerner og en mere aromatisk smag. De vokser ofte enkeltvis eller i små klaser frem for i tætte klaser.

Muscadine-druen, Vitis rotundifolia, stammer fra det sydøstlige Nordamerika. Den trives i varme og fugtige forhold og dyrkes især dér til frisk spisning, saft og gelé.