Komælk

Pasteuriseret mælk kan drikkes direkte fra kartonen. Rå mælk bør koges først, fordi den kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier.

Kold mælk skummer bedst. Varm den med damp til cirka 60–65 °C, og hold mælkekanden let på skrå, så der dannes en jævn, fin skum; uden steamer kan du ryste kold mælk i et rent glas med låg og varme den bagefter.

Ja. Mælk gør pandekagerne mere fyldige og giver en blødere dej; brug samme mængde mælk som vand i opskriften.

Sæt den straks tilbage i køleskabet, helst på en hylde frem for i døren, hvor temperaturen svinger mere. Hæld ikke mælk tilbage i kartonen, og følg holdbarhedsanvisningen efter åbning.

Ja, men frys den i en beholder med plads til udvidelse, da væsken fylder mere, når den fryser. Tø den op i køleskabet, og ryst eller rør den godt bagefter, fordi fedtet kan skille lidt.

De adskiller sig især ved fedtindholdet: sødmælk er mere cremet, mens skummetmælk er tyndere. Begge kan bruges i kaffe, grød og madlavning, men sødmælk giver en fyldigere smag i saucer og bagværk.

Et glas på 200 ml giver cirka 3,5 g protein. Mælkens protein består blandt andet af kasein og valleprotein.

Komælk kan indgå i mad fra omkring seksmånedersalderen, men bør ikke bruges som hoveddrik før barnet er omkring ét år. Til små børn skal mælk og andre drikke serveres i en kop, og konsistensen skal passe til barnets alder.