Amarant

Skyl kornene, og kog dem i cirka tre dele vand til én del amarant ved svag varme i 20–25 minutter. Rør undervejs, og lad dem trække et par minutter uden låg; brug mindre vand, hvis du vil have en fastere konsistens.

Ja. Varm en tør, tykbundet gryde godt op, og kom en lille skefuld amarant i ad gangen; ryst gryden, og tag kornene af varmen, når de popper efter få sekunder, så de ikke brænder på.

Det er en god idé at skylle amarant i en finmasket si under koldt vand, så støv og små urenheder skylles væk. Lad kornene dryppe godt af, før du koger dem.

Opbevar tør amarant lufttæt, mørkt og køligt, så den ikke optager fugt eller lugt. Sæt kogt amarant i en lukket beholder i køleskabet, og brug den inden for tre til fire dage.

Kogt amarant passer i supper og grøntsagsgryder, eller som fyld i en varm salat med ristede grøntsager, krydderurter og en syrlig dressing. Du kan også koge den til en blød morgenmadsgrød med mælk eller plantedrik og frugt.

Amarant er botanisk et frø, men bruges i madlavning som et korn. Det er altså ikke et græs som hvede og ris, selv om det ofte sælges og tilberedes blandt kornsorter.

Begge er frø, der bruges som korn, men kogt amarant bliver ofte blødere og mere grødagtig end quinoa. Per 100 g giver amarant 3,8 g protein mod 4,4 g i quinoa; quinoaens korn forbliver typisk mere adskilte.

Amarantmel mangler gluten og kan derfor ikke erstatte hvedemel alene i brød, der skal hæve og blive luftigt. Brug det i mindre mængder sammen med andre meltyper, eller i pandekager, grød og tætte småkager.