Druer til rosiner

Rosiner laves ofte af små, søde druer uden kerner, især sultana- og Thompson Seedless-typer. De er velegnede til tørring, fordi de har et højt sukkerindhold.

Ja. Skyl og tør druerne grundigt, prik eller halver dem, og tør dem på en rist ved cirka 55–60 °C, til de er rynkede og læderagtige; det kan tage mange timer. Opbevar dem først, når de er helt afkølede.

Opbevar dem uvaskede i køleskabet, og skyl dem først lige før tørring. Fjern druer med mug eller bløde, beskadigede områder, så de ikke ødelægger resten.

De er begge vindruer, men sorter til rosiner er udvalgt til at tørre sødt og jævnt. Almindelige spisevindruer kan også tørres, men resultatet kan blive større, mere saftigt eller have kerner.

Brug dem friske som sødt fyld i grød eller bagværk, eller tør dem til rosiner til boller, müsli og småkager. Hvis du tørrer dem, så bred dem ud i ét lag, så luften kan cirkulere omkring dem.

Ja, men friske druer tilfører mere væde og mindre koncentreret sødme. Halvér dem, og brug dem helst i kager eller varme retter, hvor lidt ekstra saft ikke gør fyldet for vådt.

Nej, men kernefri druer er lettere at spise som rosiner. Druer med kerner kan også tørres; kernerne bliver siddende og kan gøre rosinerne mindre behagelige at tygge.