kapkirsebær

Navnene bruges ofte om samme slags frugt, som sidder i et papiragtigt hylster. Kapkirsebær og ananaskirsebær kan også være handelsnavne for beslægtede physalis-arter, så navnet alene fortæller ikke altid præcis, hvilken art du køber.

Frugten skal have fået sin fulde gyldne eller orange farve, og hylsteret skal være tørt og papiragtigt. Grønne, hårde bær er umodne; vent, til de løsner sig let fra planten eller har en sød, frugtig duft.

Ja. Pil det tørre hylster af, og skyl bærrene, hvis de er støvede eller har rester siddende; selve bærrene spises hele.

Lad hylstrene sidde på, og opbevar bærrene tørt og køligt i et luftigt lag. Når hylstrene er fjernet, bør bærrene på køl og spises inden for få dage.

De er gode friske i frugtsalat og som pynt på kager, men kan også koges til syltetøj eller chutney. Prøv dem i en tærte eller vend dem i en sauce til ost; deres sød-syrlige smag passer til begge dele.

Som regel ja: ananaskirsebær ligner meget i smag og kan bruges i samme mængde i frugtsalat, bagværk og syltetøj. Navnene overlapper ofte, men frugternes smag kan variere lidt.

Nej. Begge hører til slægten Physalis og har et hylster, men tomatillo er typisk større, grøn og syrlig og bruges især til salsa, mens kapkirsebær er søde og spises som frugt.

En portion på 100 g indeholder 11 mg C-vitamin. Physalis indeholder 11 mg pr. 100 g ifølge de angivne værdier, så de to navne bør ikke uden videre behandles som forskellige frugter.