Kartoffelgratin

Skær kartoflerne i tynde skiver, cirka 2–3 mm, og læg dem i et smurt fad med fløde eller en blanding af fløde og mælk. Bag ved 180 °C i cirka 60–75 minutter; stik en kniv i midten for at mærke, om kartoflerne er møre.

Nej, rå kartofler bliver møre under bagningen, når de er skåret tyndt og dækket af flødeblandingen. Forkoger du dem, skal bagetiden forkortes, ellers kan skiverne falde fra hinanden.

Brug fastkogende kartofler, og dup dem tørre, hvis du har skyllet skiverne. Lad gratinen stå 10–15 minutter efter bagning, så væsken sætter sig, før du skærer i den.

Ja, men flødesaucen kan skille en smule efter optøning. Køl gratinen hurtigt ned, pak den tæt, og frys den i portioner; tø den op i køleskabet, og varm den tildækket ved 160 °C, til den er gennemvarm.

Servér den til stegt kød, kylling eller fisk sammen med en frisk grøn salat eller dampede grønne bønner. Den cremede gratin har godt af tilbehør med syre, for eksempel en vinaigrette eller syltede rødløg.

Retterne ligger tæt på hinanden: begge laves typisk af skivede kartofler bagt i fløde. Kartoffelgratin har ofte et lag ost eller rasp, der bliver gyldent på toppen, mens flødekartofler oftere serveres uden sprød osteskorpe.

Ja. Brug mælk, eventuelt jævnet med lidt mel eller majsstivelse, eller skift en del af fløden ud med grøntsagsbouillon. Smagen bliver mindre fyldig, så et lag revet ost kan give gratinen mere fylde og en gylden overflade.