Kartoffelgratin

Skær kartoflerne i tynde skiver, læg dem lagvis i et smurt fad, og hæld fløde eller en blanding af fløde og mælk over. Bag ved 180 °C i cirka 60 minutter; dæk fadet med folie, hvis overfladen bliver mørk, før kartoflerne er møre.

Stik en lille kniv midt i fadet: Den skal glide let gennem kartoflerne. Overfladen skal være gylden, og fløden skal boble langs kanten.

Ja. Bag den helt færdig, køl den hurtigt af, og sæt den tildækket på køl. Varm den ved 160 °C, til den er gennemvarm; dæk med folie, så overfladen ikke tørrer ud.

Servér den til stegt kød, kylling eller svampe sammen med noget friskt og syrligt, for eksempel en grøn salat med vinaigrette eller syltede grøntsager. Den cremede gratin er også god som hovedret med en stor salat.

Navnene bruges ofte om retter, der ligner hinanden: tynde kartoffelskiver bagt i fløde. Kartoffelgratin har typisk et gratineret, gyldent toplag, mens flødekartofler ofte beskriver den mere cremede ret uden et tydeligt ostelag.

Ja, men kartoflerne kan blive lidt grynede, og flødesaucen kan skille en smule efter optøning. Frys den i portionsstykker, tø op i køleskabet, og varm langsomt i ovnen med folie over.

Opbevar rester tildækket i køleskabet, og spis dem inden for tre til fire dage. Sæt gratinen på køl, så snart den er kølet af, og lad den ikke stå ved stuetemperatur i flere timer.

En portion på 200 g giver 354 kcal og 14 g protein. Portionsstørrelsen er vejledende; et mindre stykke som tilbehør vejer ofte mindre.