Komælk

Varm den langsomt i en tykbundet gryde ved middel-lav varme, og rør jævnligt helt ud til bunden. Tag gryden af, så snart mælken damper og skummer; den behøver sjældent at bulderkoge.

Kold komælk skummer bedst. Varm den til cirka 60–65 °C, og brug en mælkeskummer eller dampdyse; stop, før den bliver så varm, at du ikke længere kan holde hånden mod kanden.

Ja. Frys den i en lukket beholder med lidt plads til, at væsken kan udvide sig. Tø den op i køleskabet, og ryst eller rør den godt, da fedt og væske kan skille; brug den helst i madlavning, hvis konsistensen ikke bliver helt jævn.

Sæt den straks tilbage i køleskabet, helst på en hylde frem for i døren, hvor temperaturen svinger mest. Hæld kun den mængde op, du skal bruge, og drik ikke direkte af kartonen.

Komælk er grundlaget for blandt andet bechamelsauce, risengrød, pandekager og kakaomælk. I kartoffelmos giver en smule varm mælk en blødere konsistens end kold mælk.

Ja, i grød, pandekager og saucer kan du som regel bruge samme mængde gedemælk. Gedemælk har en mere markant smag og indeholder 49 kcal og 3,1 g protein pr. 100 g, mod 63 kcal og 3,3 g protein i komælk.

Mælkepulver er mælk, hvor vandet er fjernet, så det fylder og vejer mindre og skal blandes med vand før brug. Pr. 100 g har mælkepulver 493 kcal og 25,3 g protein, mens komælk har 63 kcal og 3,3 g protein.

Lad ikke komælk stå fremme længere end nødvendigt; sæt den tilbage på køl efter servering. Har den stået lun i flere timer, især i varme omgivelser, er det sikrest at kassere den.